Depression

Depression er en sygdom, hvor man gennem længere tid føler håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter.

Følgende kan være tegn på en depression:

· Man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode

· Man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft

· Man bebrejder sig selv og føler skyld

· Man mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet

· Man kan ikke koncentrere sig og følge med i en almindelig samtale

· Man isolerer sig og orker ikke socialt samvær

· Søvnkvaliteten er dårligt og man vågner tidligt om morgenen – eller man sover omvendt alt for længe

· Man har enten stærkt nedsat eller overdreven appetit

· Der kan forekomme selvmordstanker

 

Fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug.

Tegnene på at man har en depression kan altså vise sig på mange forskellige måder og i alle mulige kombinationer og sværhedsgrader. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du har mistanke om, at du har en depression.

Depression kan have mange forskellige årsager, og det er ofte svært at pege på en enkeltstående grund til, at man får en depression. Alle kan få en depression, og det er vigtigt at understrege, at depression ikke er tegn på en svag karakter. Følgende kan være med til at udløse en depression:

· Depression i familien (arvelighed)

· Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen

· Alvorlig fysisk sygdom

· Alkohol – eller andet misbrug

· Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse)

· Livsændringer (flytning, barsel, pensionering)

· Konflikter (i familien, på arbejdet)

· Langvarig stress

· Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin, hormoner)

 Kognitiv Psykologisk Kontor

/V

Anne-Mette Thoresen

Autoriseret psykolog

 

Stress er en belastningstilstand, som afhænger dels af belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller indefra), dels af den enkeltes følsomhed.

Stress kan være kortvarig, akut, fx eksamensnervøsitet (med øget 'kamphormon' - noradrenalin - i organismen) eller langvarig og kronisk (med øget kortisol - stresshormon - i organismen).

Stress er ikke en sygdom men langvarig stress kan føre til depression.

Symptomerne på stress kan inddeles i psykiske (f.eks. træthed, angst, svigtende koncentration, ubeslutsomhed), fysiske (hovedpine, indre uro, rysten m.m.) og adfærdsændringer (søvnløshed, misbrug).

Stress fører ofte til både psykiske sygdomme, især depression, angst og misbrug, og til legemlige sygdomme, herunder åreforkalkning og blodpropper, forhøjet blodtryk, migræne, psoriasis m.v.

Stress er kroppens svar på en belastning, der kan være både fysisk og psykisk. Stress er ikke en sygdom. Når vi bliver stressede, stimuleres vores nervesystem til at yde vores bedste, og en række hormoner, herunder kortisol og adrenalin, der dannes i binyrerne, produceres i øget mængde.

Ved længerevarende stress kan der imidlertid opstå kroniske symptomer, som på længere sigt gør én syg. Det kan dreje sig om fysiske symptomer, såsom hjertebanken, hovedpine, svedeture, rysten på hænderne, appetitløshed m.m. Der kan også være tale om psykiske symptomer, såsom hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depression. Desuden kan stress udløse en ændret væremåde, f.eks. i form af aggressivitet, nedsat præstationsevne og - som noget væsentligt - øget brug af "stimulanser" som f.eks. tobak og alkohol.

Specielt øget brug af alkohol kan være medvirkende til, at en stresstilstand fører over i en mere depressiv tilstand. Foruden den depressive tilstand, der er fremkaldt af stress, medfører alkohol nemlig også en depressiv tilstand på længere sigt.

Stress er karakteriseret ved, at man er anspændt, samtidig med at man føler en manglende lyst. Specielt den manglende lyst er forbundet med øget produktion af stresshormonet kortisol, som formentlig har betydning for udviklingen af en egentlig depression.

Stress