ADHD

Træthed og stress kan gøre alle uopmærksomme, urolige og ude af stand til at opfatte, hvad der bliver sagt. Det er normalt. Men har man ADHD ­(Attention Deficit Hyperactivity Disorder, dvs. en grundlæggende forstyr­relse i evnen til at være opmærksom) er situationen sådan hele tiden. Man kan ikke fastholde opmærksomheden og kan hverken forstå eller forholde sig til meget af det, man hører og ser. Man kan ikke sidde stille, men går fra det ene til det andet og bliver aldrig færdig med noget. Man forstyrrer, afbryder, dominerer, irriterer – og oplever derved ofte modvilje fra omgivelserne.

ADHD opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Sygdommen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksen­alderen hos mere end halvdelen. Man er stort set enig om, at ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale.

Symptomerne inddeles i tre grupper:

· Uopmærksomhed

· Overaktivitet

· Impulsivitet

Symptomerne skal have været til stede før 7-års alderen og skal have varet i mindst seks måneder, for at man kan tale om ADHD. Desuden skal vanskelighederne ses i flere situationer, fx i skole, hjem og fritidsinstitution.

Ofte følger der problemer som bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, indlæringsproblemer, tics, følelsesmæssige problemer, autismelignende vanskeligheder eller depression med.


Når man skal stille diagnosen ADHD på en voksen, skal man sikre sig
følgende:

· Symptomerne skal have været til stede før 7-års alderen, og de skal have været der uafbrudt indtil voksenalderen.

· Symptomerne skal have været til stede både hjemme, i skolen og ved fritidsaktiviteter, og de skal have givet problemer for personen.

· Tilstanden påvirker personens selvopfattelse, selvtillid og selvværdsfølelse både som barn og voksen.

 

Man inddeler herefter i tre typer:

· Overvejende uopmærksomhedstype (ADD, attention deficit disorder).

· Overvejende hyperaktivitets-/impulsivitetstype (HD, hyperkinetic ­disorder).

· Kombineret type (ADHD).

Det er vigtigt, at man sikrer sig, at symptomerne er til stede både i arbejds- tiden og i fritiden. Hvis symptomerne fx udelukkende viser sig på arbejdspladsen, er det problemer, der har med arbejdspladsen at gøre, og som derfor skal løses der. Det samme gælder om hjemmet.

 Kognitiv Psykologisk Kontor

/V

Anne-Mette Thoresen

Autoriseret psykolog

 

OCD

Tvangshandlinger og tvangstanker
Tvangshandlinger og tvangstanker (obsessiv-kompulsiv tilstand, OCD) er en tilstand præget af enten tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er gentagne uønskede og ubehagelige tanker. Typiske tvangstanker er angst for snavs og bakterier. Tvangshandlinger er gentagne handlinger og ritualer. Det kontrolleres utallige gange, om døre og vinduer er lukkede, om lyset og kaffemaskinen er slukket. Det kan også være vaskeritualer, f.eks. vasken hænder 50-100 gange i løbet af en dag. Ritualerne er ofte tidskrævende, fordi personen oplever et behov for at udføre dem omhyggeligt et helt bestemt antal gange og på en helt særlig måde. Lykkes det ikke, må det gøres helt
forfra. Personen oplever tvangshandlingerne som meningsløse og forsøger at kæmpe imod dem, men kan ikke lade være. Forsøg på at lade være fremkalder eller forværrer angsten.